Kursus for aktive – styrk lokalafdelingerne

Dato
lørdag den 26. maj 2018
Tidspunkt
10:00 - 18:00
Sted
UCL Campus Odense, lokale E.216
Niels Bohrs Allé 1, Odense C, 5230
Loading Map....

Bliv en haj til at engagere og organisere dine medstuderende for forandring!

Lokalafdelingerne er kernen i SDS. Det er her, vi mødes og gør hinanden klogere, skaber relationer og sammen kæmper for verdens bedste socialrådgiveruddannelse.

Uanset om vi kæmper for mere trivsel, retfærdig socialpolitik eller en bedre undervisning, har vi brug for et stærkt fællesskab at gøre det med.

Derfor er det afgørende, at vi bliver endnu flere, og at vores afdelinger bliver endnu stærkere.

Med dette kursus booster vi lokalafdelingerne – og dine evner! Her bliver du uddannet i at mobilisere, organisere og motivere dine medstuderende til at blive en del af fællesskabet og kæmpe for forandringer.

Vi har allieret os med de klogeste og mest erfarne organizere i Dansk Socialrådgiverforening, som vil inspirere os og gøre os klogere på ledelse og organisering.

Sammen med dem og med aktive SDS’ere fra hele landet lærer vi af hinanden, får inputs og laver øvelser med organisering i praksis. Du vil få konkrete værktøjer, som du kan tage med tilbage og bruge i din lokalafdeling med det samme.

Kurset er for dig, der er aktiv i SDS eller gerne vil være det. Du behøver ikke have nogen viden eller erfaring med organisering på forhånd – bare du er parat til at blive klogere sammen med os.

Kun gennem stærke lokalafdelinger kan vi styrke fællesskabet og skabe forandringer sammen.

 

Tilmelding og praktisk

Tilmeld dig via Dansk Socialrådgiverforenings kursussystem her.

Kurset er gratis, og SDS betaler din transport til kurset.

Efter kurset vil der være fælles spisning og hygge.

Følg med kursets facebookevent.