SDS om ghettoplan: Boligpolitik skal være farveløs

Regeringens ghettoplan sparker til de mennesker i Danmark, der i forvejen har aller færrest ressourcer. SDS tager skarpt afstand fra den og opfordrer til en farveløs og ambitiøs socialpolitik. 

Vedtaget på ekstraordinært årsmøde d. 3. juni

Alt imens uligheden i Danmark stiger, og gruppen af fattige danskere bliver større og større, presser politikerne den voksende nederste socialøkonomiske klasse. De mennesker, der har allermindst i Danmark, er i den politiske skudlinje, mens den tilsvarende voksende overklasse tilgodeses i højere og højere grad. Logikken går tilsyneladende på, at skattelettelser og fjernelse af afgifter på luksusvarer er motiverende for ressourcestærke personer, mens fattige omvendt bedst motiveres ved at få indskrænket sine muligheder og få frataget grundlæggende rettigheder.

Den såkaldte “ghettoplan” er et direkte angreb mod de dårligst stillede medborgere og må samtidig forstås i en kontekst, der rummer øget diskursiv og politisk forfølgelse af grupper, der omtales “ikke etniske danskere”.

Alle skal være lige for loven

Planen er et udtryk for diskrimination, og angriber bl.a. retten til at vælge, hvor man vil bo, og retten til at vælge om ens barn skal i vuggestue den dag barnet fylder ét år.

SDS mener, at den retslige anerkendelse og bevidstheden om, at man er juridisk ligestillet med andre samfundsborgere er afgørende for Danmarks sammenhængskraft. Medborgere skal ikke straffes hårdere, fordi de bor i et område, hvor gennemsnitsindkomsten er forholdsvis lav, eller hvor der er flere beboere med såkaldt “ikke-vestlig” oprindelse end i et gennemsnitligt boligområde. Politik skal være farveløs, og alle skal være lige for loven.

“Politik skal være farveløs,
og alle skal være lige for loven.”

Dobbelt-stigmatisering af medborgere

At et flertal af politikerne generelt stigmatiserer folk med ikke-vestlig baggrund er i disse år tydeligt, og med øget stigmatisering af beboere i såkaldt udsatte boligområder oplever folk med ikke-vestlig baggrund i disse boligområder dobbelt-stigmatisering. Dette sker samtidig med, at regeringens egen medborgerskabsundersøgelse netop er færdiggjort. Den er i øvrigt ‘gemt’ væk fra offentligheden og er ikke blevet kommenteret af Integrationsministeren.

Undersøgelsen viser, at indvandrere” og “efterkommere af indvandrere” svarer mindst lige så tilkendegivende som “etniske danskere” på spørgsmål omkring at opdrage sine børn til ligestilling mellem køn, religionsfrihed, samme rettigheder uanset deres seksuelle orientering. Fordomme opstår af uvidenhed, men det er skræmmende og forargeligt, at mange politikere med åbne øjne, blindt insisterer på at bygge deres værdi- og symbolpolitik mod bedrevidende.

“At et flertal af politikerne generelt stigmatiserer
folk med ikke-vestlig baggrund er i disse år tydeligt”

Politikernes stigmatisering er undergravende for sammenhængskraften og underminerer det sociale arbejde som værdiskabende.

SDS mener ikke, at vi har brug for stigmatisering og marginalisering af mennesker – tværtimod har vi brug for at forstå de store sammenhænge mellem udsathed, fattigdom og socioøkonomiske faktorer. Mennesker, som bor i et område kategoriseret som “ghetto” lever ikke i hermetisk lukkede parallelsamfund, men indgår som aktørere, borgere og medmennesker i det store samfund.

I de mangfoldige “ghettoer” bor også mange studerende. Det gør vi af mange forskellige grunde. På et for folk med få penge på lommen trængt boligmarked handler det ofte om at finde et sted med god placering ift. studiet og det sociale liv som studerende, der ligeledes er til at betale. Mange af os, der bor i almene boliger arbejder allerede ved siden af studiet for at få enderne til at hænge sammen, og vi vil ikke straffes for at bo i et bestemt område på et boligmarked, hvor priserne i forvejen er så høje, at SU’en end ikke rækker til huslejen.

Borgere ramt af kontanthjælpsloft, urimeligt lave integrationsydelser og uddannelseshjælp samt andre fattiggørende initiativer fra Folketinget, har også svært ved at finde boliger, der er til at betale.

“Vi vil ikke straffes for at bo i et bestemt område på et boligmarked,
hvor priserne i forvejen er så høje, at SU’en end ikke rækker til huslejen.”

Drop pisken

Som socialrådgiverstuderende ved vi, at for at løfte folk ud af fattigdom, skal man ikke piske og straffe kollektivt, men sætte sig ind i det enkelte menneskes situation og sammen med borgeren arbejde ud fra netop de livsvilkår dén person står med.

Danmark har ikke godt af at skabe første- og andenrangsborgere, men bør sætte ind over for fattigdom med sociale indsatser, der bygger på socialfaglighed frem for forfølgelse, hadefuld diskursiv praktik, stigmatisering og straf.

Danmark har ikke godt af at skabe første- og andenrangsborgere,
men bør sætte ind over for fattigdom med sociale indsatser