Bliv medlem

Velkommen til fællesskabet!

I SDS arbejder vi sammen om at sikre en god uddannelse til kommende socialrådgivere. Vi arbejder bl.a. sammen med studiestederne, med Dansk Socialrådgiverforening og med resten af elev- og studenterbevægelsen om at skabe så gode rammer for vores studie som muligt. Både ved at skabe mere og bedre studieliv, være med til at udvikle mere praksisnær undervisning og generelt insistere på gode forhold for studerende ved at arbejde for at der investeres i uddannelse, bygges flere studieboliger og at SUen er til at leve af.

For 32 kr om måned, får du:

  • Indflydelse på SDS’ lokale og nationale aktiviteter
  • Tilbud om SDS’ faglige arrangementer og kurser
  • Adgang til Dansk Socialrådgiverforenings medlemsarrangementer
  • Fagbladet ”Socialrådgiveren” ca. en gang måneden
  • Tidskriftet ”Uden for Nummer” hvert halve år
  • Adgang til viden og netværk i Dansk Socialrådgiverforenings faggrupper
  • Støtte fra SDS, hvis du kommer i klemme i praktikken
  • Vejledning ift. problemer på studiet, klager mv.
  • Karriererådgivning specifik for socialrådgivere
  • Kontante fordele fx. billig studiekonto og forsikring

Medlemskabet koster kr. 32 ,- om måneden.
Man betaler halvårligt, det vil sige kr. 192 ,- pr. halve år.

 

Bliv medlem

Oprettelse gennem Dansk Socialrådgiverforening

Medlemsfordele

SDS’ faglige arrangementer: Som medlem i SDS har du mulighed for at deltage i vores faglige arrangementer og kurser. Tag med til spændende foredrag om praksis, kurser i at skabe lokale fællesskaber på studiet eller vores velbesøgte jurakurser. Alle arrangementerne er gratis for medlemmer. Du kan se vores aktuelle arrangementer her.

Dansk Socialrådgiverforenings arrangementer: Som medlem af SDS er du også automatisk gratis studiemedlem af Dansk Socialrådgiverforening (DS) og har derfor mulighed for at deltage i DS’ arrangementer gratis eller til særlige studievenlige priser. Her kan du opleve nogle af de mest spændende og anerendte fagpersoner og forskere inden for socialt arbejde. Hvert andet år afholder Socialrådgiverdage, hvor ca. 800 socialrådgivere og studerende mødes til en to-dages faglig konference, hvor praksiserfaringer, visioner og forskningsresultater bliver fremlagt og diskuteret igennem oplæg, workshops og debatter. Du læse mere om DS’ arrangementer her.

”Socialrådgiveren og ”Uden for Nummer”: Som medlem af SDS får du abonnement på fagbladet ”Socialrådgiveren”, der udkommer hver måned. Derudover får du ”Uden for Nummer”, der udgives af Dansk Socialrådgiverforening to gange årligt. Bladene gør dig klogere på faget og er meget en glimrende kilde til inspiration i forbindelse med projektarbejde på uddannelsen.

Praktikkorpset: Har du problemer i praktikken? I så fald er SDS klar til at rykke ud og hjælpe! Hvis noget går skævt, hvis du er i tvivl om dine rettigheder, eller hvis du har behov for sparring, kan du som medlem få hjælp af SDS’ Praktikkorps i form af råd og vejledning. Derudover har du mulighed for at få hjælp i forbindelse med møder, hvor du eksempelvis kan få en af vores bisiddere med til at støtte dig. Læs mere om praktikkorpset her.

Karriererådgivning: Som medlem af SDS kan du bruge Dansk Socialrådgiverforenings Karrieretelefon. Karrieretelefonen er en særlig telefonrådgivning, hvor du kan få en halv times coaching og sparring på idéer og tvivll om karriere og kompetenceudvikling. Det er til stor hjælp, hvis du er i tvivl om, om du skal læse videre efter socialrådgiveruddannelsen, hvordan du kan kvalificere dig i forhold til bestemte arbejdsområder eller lignende.

Faggrupper: Som medlem i SDS har du mulighed for at deltage ved Dansk Socialrådgiverforenings faggruppemøder. Dansk Socialrådgiverforening har 25 landsdækkende faggrupper, hvor socialrådgivere, der arbejder inden for samme område, samles for at påvirke fagets udvikling og socialpolitikken. Eksempelvis er der faggrupper der beskæftiger sig med psykiatri, alkoholbehandling, familiebehandling, kriminalforsorgen og mange flere. Du kan læse mere om faggrupperne her.

Medlemspuljen: I SDS giver vi tilskud til, at vores medlemmer kan komme på konferencer, møder eller andre arrangementer, der er relevante for socialrådgiverstuderende. Læs mere om medlemspuljen her.

Billig forsikring: Hvis du er medlem af SDS, kan du få en meget billig forsikring hos Bauta. Klik her og læs mere.

Billig studiekonto: Som medlem af SDS kan du få en billig og favorabel studiekonto hos Lån & Spar. Klik her og læs om den.

God pensionsordning: SDS har en meget fordelagtig aftale med PKA-pension, som giver alle vores medlemmer mulighed for at få en god pensionsordning. Læs alt om ordningen her.

 

Bemærk, at du som ledig dimittend får 3 måneders medlemskab af Dansk Socialrådgiverforening, hvor du fortsat betaler studenterkontingent, hvis du har været medlem i mindst 12 måneder, når du er færdiguddannet.

 

Bliv medlem

Oprettelse gennem Dansk Socialrådgiverforening