Socialrådgiverstuderende: Køn, seksualitet og normer skal fylde mere på studiet

Det er helt afgørende, at normkritik får en plads på socialrådgiverstudiet, mener Ida Risom Dam og Tine Knudsen, der læser til socialrådgiver på Københavns Professionshøjskole.

Skrevet af Silas L. Marker

Copenhagen Pride står for døren og både store som små virksomheder og organisationer pynter sig med regnbueflag og budskaber som ”plads til alle,” ”diversitet” og ”love is love.” Men hvor meget fylder LGBT+-spørgsmål egentlig på socialrådgiveruddannelsen?

Ikke nok. Faktisk stort set ikke noget, hvis man spørger de to SDS-aktive Tine Knudsen og Ida Risom Dam, der begge studerer på Københavns Professionshøjskole på henholdsvis 5. og 12. modul.

 Forståelse er vigtig

Tine og Ida er enige om, at køn, seksualitet og normer er vigtigt at beskæftige sig med som socialrådgiverstuderende, så man ved noget om det, når man er færdiguddannet. Derfor undrer det sig også begge over, at det ikke er en del af uddannelsen endnu.

– ”Vi kommer til at møde mange forskellige mennesker i vores arbejde, så det er vigtigt at have forståelse for de mange forskellige perspektiver, køn og seksualiteter, der er. Man er nødt til at vide noget om det,” siger Tine.

Ida stemmer i:

– ”Helt enig. Også fordi seksuelle minoriteter er stort overrepræsenterede blandt folk, der har det skidt. Blandt transkønnede er der for eksempel en stor andel, der er selvmordstruede og er udsatte på den ene eller den anden måde. Det er også ekstremt vigtigt at tænke over sprogbrug og have en forståelse for, at folk er forskellige.”

“Seksuelle minoriteter er stort overrepræsenterede
blandt folk, der har det skidt”

Så det burde have en plads på socialrådgiverstudiet?

– ”Ja. Der er intet af det på studiet, medmindre de studerende tager initiativ til det. Jeg har været til et oplæg arrangeret af nogen studerende, og jeg ved, at nogen skriver opgaver om det, men der er ikke kommet noget fra selve uddannelsen,” svarer Ida.

Mindre kassetænkning, tak

Hverken Tine eller Ida har noget godt bud på, hvorfor køn, seksualitet og normer ikke har en fast plads på studiet. På pædagoguddannelsen har man eller flere steder et modul om det, men ikke på socialrådgiveruddannelsen.

– ”Det giver ikke rigtigt mening, for det er jo så oplagt, at socialrådgivere forholder sig til det,” siger Ida. ”Men det er jo en prioritering fra skolens side. Måske behøver det heller ikke gøres til et selvstændigt modul, men det kunne være en del af nogen af de andre moduler som en naturlig del af undervisningen.”

”Det undervisning, vi har haft indtil videre, har meget handlet om forskellige kasser,” siger Tine. ”Psykisk syge i én kasse, hjemløse i en anden, prostituerede i en tredje… Men man burde måske mere snakke om identitet som noget mere flydende i stedet for at sætte folk i kasser. Det er jo ikke sådan, verden hænger sammen.”

“Men man burde måske mere snakke om identitet som
noget mere flydende i stedet for at sætte folk i kasser.”

Respekt for alle identiteter

Ifølge Tine handler det især om, at socialrådgiveren skal respektere folk, der ikke er som en selv:

– ”Man bør lære på studiet, at der er forskellige måder at leve og opfatte sig selv på. Vi skal ikke nødvendigvis lære alle teorierne om, hvorfor det er sådan, men socialrådgivere skal vide, at folk er forskellige og respektere det. Så kan det være lige meget, hvad jeg synes om, at nogen for eksempel ikke har noget køn – jeg skal bare have en forståelse for, hvordan det påvirker den persons liv. Vi skal lære at forstå folks situation.”

Er det en etisk pligt som socialrådgiver at acceptere alle mennesker og deres identitet?

– ”Ja, og møde dem dér, hvor de er og lytte til dem, uanset ens egen holdning til det, for det er rigtigt for personen på den anden side af bordet,” svarer Tine. Ida fortsætter:

– ”Det er jo os, der møder dem, der har det svært. Og når en så stor andel af dem, der har det svært, bliver dømt og marginaliseret på grund af deres identitet, er vi nødt til at være uddannede i forskellige typer identiteter.”

Læs også: